Sønderjysk Kaffebord

Sønderjysk kaffebord er en tradition.

In blog, Cafe Kaffe by Cafe Kaffe

Sønderjysk Kaffebord.

Synnejysk Kaffeboe som de siger på hjemegnen, eller Synnejysk kaechboe, her er der vist noget med kært barn og mange navne.

Vi ved vist alle hvad vi snakker om når vi taler om det Sønderjysk kaffebord.
Men hvad indeholder sådan et arrangement egentlig.

Sønderjysk kaffebord består af mindst 14 forskellige kager, syv bløde og syv hårde kager.
Selvfølgelig også masser af kaffe, hvis nogen skulle være i tvivl trods navnet.

Kaffebordet blev populært i Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet.
Mange tror at baggrunden var, at kaffen var blevet billigere og dermed allemandseje.
Ud over at støbejerns komfuret havde gjort sin indmarch og dermed, mere driftssikre bageovne.
Men der var også, en mere trist og mørk baggrund, for kaffebordets tilblivelse.

Kagebordets historie.

Efter krigen i 1864, blev Sønderjylland Tysk eje og kaldt Nordslesvig.
Fra den ene dag til den anden, blev 175.000 Sønderjyder til Prøjsere, med statsborgerskab i det Tyske Kejserrige.
Tyskerne brød sig ikke om sønderjydernes løsslupne tunger, når de havde fået alkohol.
Derfor blev det næsten umuligt, for Sønderjyske beværtninger at få en alkohol bevilling.
Det resulterede i at der skød forsamlings huse op alle steder. Her kunne folk mødes og tage deres egne forsyninger med.
Da sprut var en mangelvarer, kom de fleste med kaffe og kage. Inden længe blev det nærmest til en konkurrence, for datiden husmødre. Hvem der kunne komme med flest og ikke mindst de bedste kager, til kaffen.

Besættelsen af Sønderjylland.

Besættelsen varede fra 1864, til slutningen af 1. Verdenskrig i 1920. Da havde kaffebordet udviklet sig, til et sandt Adelsmærke, for den Danske befolkning i Sønderjylland. Traditionen forblev, selv efter området igen var på Danske hænder.
Forsamlingshusenes overdådige kageborde, spredte sig til de private hjem. En god værtinde, skulle helst kunne byde hele familien på kagebord. Ud over det pres, det må være for værtinden, lå der også et stort pres på gæsten.
Man skulle nemlig smage på alle de slags kager, der blevet disket op med.
Hvis ikke man tog ordentligt for sig af retterne, blev der lagt en verbalt gruppepres, med ordene “Ah, du vil bare nødes?”.

Der var nemlig en stor anseelse i, at kunne inviterer til dette kæmpe kage gilde, for værtinden. Men den anseelse faldt, hvis ikke der blev bidt til bolle og fadene tømt.

Under 1. Verdenskrig, blev der serveret erstatningskaffe og erstatningskager.
Der var 3 slags:

Den mest ringe bestod af grønne ærter og byg, der var hårdt brændte
Lidt bedre var maltkaffe fremstillet på hårdt brændt Byg.
Den bedst var Rugkaffe

Man spiste Kålrabi – kager. Pladekage var kartoffelmos, sødet med roe sirup og krydret med citron.
Stod det virkelig sløjt til, nøjedes man med krigssnitter. Det var Tvebakker, dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade.
Dem bliver du ikke budt på i dag, ikke engang for at gøre det autentisk.

Modstandsbevægelse anno 1864.

Tyskerne kunne ikke, eller ville ikke, forbyde Sønderjyder at samles. Derfor blev Sønderjyske kagebord også flittigt brugt, til at samles om Danskheden. De Danske Nordslesvigere, havde både fællessang og dundrende taler om Danske værdier (den såkaldte Sprogkamp efter forbudet mod Dansk tale i 1876).
Fadene med kage blev sendt rundt og man tog en af hver. Når fadene havde gået en runde, og folk var faldet til ro, begyndte talerne.
Når taleren var færdig, blev fade og kaffekander sendt rundt igen og denne cyklus gentog sig indtil alle taler var holdt og sange sunget.

Kaffe Rationeringskort

Historien melder ikke noget, om reelt modstandsbevægelses arbejde. Men kaffebordet har helt klart spillet en væsentlig rolle, i bevarelsen af de danske værdier og de danske sprog. Besættelsen varede trods alt i mere end 50 år. En periode lang nok, til at Danskere og Tyskere både blev gift og fik børn. Havde det ikke været for 1. Verdenskrig, var Sønderjylland måske forblevet på Tyske hænder, selv efter 2. Verdenskrig. Da en periode på 80 år, og i blandet befolkning, svarer til at de færreste ville være født Danske på dette tidspunkt.

sønderjysk kaffebord

I dag, er det desværre mere og mere sjældent at se den gamle tradition blive holdt i hævd, og du skal derfor være overordentlig heldig hvis du skal have den oplevelse med inden du til de evige kaffeplantager.

Man kan vel også selv lave et  “hvor-du-nu-bor” kaffebord. Det eneste det kræver er vel en tur til den lokale mel pusher og hente 7 af de hårde og 7 af de bløde, hælde en kop kaffe på og så gå ombord i herlighederne. Oplevelsen er nok næppe den samme. Men det skal ikke afholde denne skribent fra, at afholde sit eget Sønderjyske kaffebord.

 

Sønderjysk Kaffebord findes stadig.

Der findes Kroer rundt om i det sønderjyske hvor du kan finde en kaffe/kagebord fra tid til anden, en hurtig søgning på google (som sikkert bragte dig her til siden) vil nok kunne afslører en arrangement eller to nær dig. Hvis du f.eks. skriver Sønderjysk kaffebord og “din by”.

Jeg har indtil videre set arrangementer annonceret i:
Folkehjem – 3-4 x årligt, skal bookes på tlf. +45 7462 2848. Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa.
Hohenwarte – 1. søndag i måneden. 10 x bløde & 11 x hårde kager. Siltoftvej 2, 6280 Højer.
Den Gamle Kro – 29 Slags kage den 2. søndag hver måned. Slotsgade 6, 6300 Gråsten.
Oldemors Toft Museum – afholdes Palmesøndag. Bovvej 2, 6330 Padborg.
Gram Slot – 1. Søndag i hver måned fra kl. 14 serveres der 7 Bløde, 7 Tørre og 7 Hårde kager. Slotsvej 54, 6510 Gram.
Hotel Kommandørgården – 20 slags kager hver lørdag 15-16:30. Havnebyvej 201, 6792 Rømø.
Hotel Julsø – Hver søndag fra 15 til 16:30 i sommer månederne. Julsøvej 14-16, 8680 Ry.

Kagerne.

Hvordan reglen om, mindst 14 kager, hvoraf der skal være 7 bløde (som boller, kringler eller bradepande kage).
Og 7 skulle være hårde (Kiksekage, småkager osv.) vides ikke med sikkerhed. Ej heller, hvorfor tallet lige blev 14.
Men skik følge eller land fly.

Man startede med smør velsmurte Boller (Pumler på Sønderjysk) og Kringle. Derefter gik man til de tungere og fede kager. Det kunne være Pladekage (Pla’kack på Sønderjysk), Søsterkage, og Honningkage. Men også Roulade og Sandkage skulle smages, inden man gik til Torterne (Lagkager & Tærter på Sønderjysk).
Torterne var kaffebordets højdepunkt, eller hovedret om man vil. Til forskel fra den lagkage, vi serverer til fødselsdage i dag, er der mange slags “lag”kage til dette arrangement. Svedsketorte, Striftorte (Lagkage med striber), Brøtorte, Kiksekage (KiksKack).
Sidste kage, inden “de hårde”, var Stopkack, denne fede kage der skulle gøre folk så mætte, at de ikke kunne spise for mange hårde kager.

Den sidste del af programmet, var knap så hård, som begrebet ligger op til. Ja, der var småkager og franske vafler, men også riskager, Gode råd ( Goej Raj på Sønderjysk), Ingenting, Cremesnitter og Medaljer.

De bløde kunne altså være, Kringle, Pumler, Formkager, Torter, mens de hårde typisk var varianter af Småkager (Bækkenør).

Sønderjysk Kaffebord i dag.

De mindre populære kager er i dag taget af bordet. Selv om traditionen lever, er der kager der ikke når fra fadet til maven, hvis vi i dag skal gennem dem alle. Værtindens anseelse falder ikke, fordi der ikke bliver spist op. Ligeledes er man ikke længere en dårlig gæst, hvis man ikke smager dem alle.

Du kan derfor forvente, et mere nutidigt udvalg af kager, hvis du tager til Kaffebord.
De tidligere nævnte steder, har forskelligt udvalg, men du vil næste alle steder finde et udvalg af nedenstående art.
Pulmer (boller).
Kringle/Wienerbrød.
Pladekaech.
Søstekaech.
Sandkaech mæ Kreme.
Roulade
Torte.
Ingenting.
FløeTorte.
BrøTorte.
DrømKaech.
CitronKaech.
ChokoladeKaech.
Cremesnitter / Medaljer.
Bækkenør (småkager).
Vrejn Unge (Klejner).
Goj Raj (Gode råd).

Sønderjysk Kagebord Litteratur.

Morten Skærved har skrevet “Sønderjysk Kaffebord”. Udgivet af Rosenkolde & Bahnhof i 2013 og indeholder diverse opskrifter.

Den Tyske Filosof og Forfatter Siegfried Lenz har skrevet sin Sønderjysk Kaffebord, udgivet i 2007.
Her Filosoferer han over fænomenet og giver sine tanker om besættelsen. Original Titlen er “Die Erzählungen”.

De glemte Kager – Sønderjysk Opskrifts bog. Udgivet af Museum Sønderjylland med historie og opskrifter fra Michelsens Gaard i Aabenraa. De har en tilhørende Facebook Gruppe kaldet: De Glemte Kager.

Inge Adriansen’s Det Sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente. Udgivet af  Museum Sønderjylland, Sønderborg slot.

Inge Adriansen & Maria Bøgvald’s Sønderjysk Koge & Bagebog. Udgivet af Christian Ejler’s Forlag i 1973.

Et Sønderjysk kaffebord – 18 kageopskrifter. Udgivet af Handelsbanken i 1980.

Erik Koed Westergaard – Danske Egnsretter. Udgivet af Lindhardt og Ringhof i 1974.

Fænomenet Sønderjysk Kaffebord, studeres desuden under antropologi studiet på Universitetet.

Søren Ryge fortalte om det, i programmet om hans opvækst i Sydslesvig.

Danmarks Radio, havde i 2015 en arrangement der omhandlede kaffebordet, medvirkende var Katja Stock & Erling Jepsen.

Synnejysk Kaffeboe Digt:

Heæ ska I høe lidt um et synnejysk kaffeboe,det var hen ve Chresten Pæsens gammel moe.
Hon haiboj’n en masse fremm, det va et gild æ alle glemme

Føst sat vi inn a daule døns å snagge, så gæk æ dø’ obb inn te di anne gemagge.
Å vi kum inn te et bow mæ manne kaech, få’ gammel Stinne Pæsen va goej te a baech.

Te å begynn fæk vi pumle mæ et tycht lau smø’, så va dæ kringle, sum det sæ hø’.
Dæ va chokoladeplaekaech å søstekaech, å det hele sku’ vi da smaech.

Da vi umsije o æ laukaech tau fat, da va æ leeres Marie sat.
“Næi, ve do no va Marie, æ bræ’tåert ska do da smaech” soej Stinne, å gaw hin et orntle stygg kaech.

En Ris’tåert va dæ å, å en Laukaech mæ fløe, det va da godt, de bode hai høns å køe.
Få’ hai di sku køef oll det kraem the æ kaech, hai dæ nok væt manne peeng tebaech.

Endle noij vi te æ småkaech, de æ vist en syw-oet slau, Stinne olltie baech.
Æ ku næsten it fo en bi’ me’e ne’e, men Stinne soej “Tæi da en knæbbkaech, den æ it så fe’e”.

Te ollesidst kum æ Ingenting, da va æ mauskin liech ve å spring.
Men Stinne gaw sæ it, vi sku smaech et ollt, æ wunnert mæ ve, te æ mauskin hollt.
Så wenn æn it æ sun å rask å ha en mau så sto’e, ska æn it go mæ te et synnejsyk kaffebo’e.
Men vænn i hæ løist det heæ, hæ i moske dåchens lyst å lauw et richte synnejyst kaffeboe som i gammel dauw.

-Ballum

Synnejysk Kaffebord Digt

Du kan finde flere kaffeopskrifter her, eller læse om Grønlandsk kaffemik her.

Mojn.