Kahyt og kaffe

Kahyt og kaffe, Kayak bar, Restaurant Vandvid og Green Island.

In blog, Cafe Kaffe by Cafe Kaffe

Kahyt og Kaffe.

Kahyt og kaffe, er et flydende Cafeskib. Bag Havneholmen, i havneløbet Tømmergraven, finder du Jungfruhamn.
En dejlig lille husbåde, på kajplads Skibbroen 2, 2450 Kbh. SV, indrettet som Cafe.
Med sine overkommelige priser, ligger Kahyt og kaffe, i et af de mest trendy nye kvarterer.
En oase væk, fra de ellers så støjende og overbesøgte cafe’er i indre by.

Kahyt og kaffe

Du parkere nemt i bil, ved Fisketorvet / Copenhagen Mall. Vælg den uoverdækkede parkerings plads, så er du 3 minutters gang fra en god kop kaffe i hyggelige omgivelser.
Man føler sig straks, lidt mere som københavner, når man træder ombord. For selv om man har boet i København hele livet, så er det netop de små hemmelige steder, der gør man føler sig kendt i sit område.

 

 

Desværre har alle eksiljyderne fundet aok, og skal have det hele ud af oplevelsen. De er bare ikke kommet her til endnu. Måske det er fordi, der ikke er nok folk der kan se dem her. Så de kan blive anderkendt for hvor trendy de er, nu hvor de kommer på de hemmelige Københavnske In steder.

Pladsen er trang, men kaffen er god.

Det giver sig selv, at pladsen er trang på en husbåd. Specielt en gammel svensk af slagsen.
Men her er plads til hyggen. Kaffe er god, uden at være prangende. Her er den maritime oplevelse i centrum.
Og den får man til fulde, i det lille havneløb bag Havneholmen. De majestætiske nye byggerier rundt om, spærre godt nok for udsigten. Men de giver samtidig læ for viden. Her er derfor roligt og lunt, måske endda for lunt på en varm sommerdag, men der er du jo på stranden alligevel.

Med 25,- kroner for en kop kaffe, så kan alle være med. For hvornår har du sidst set en kop kaffe til den pris?
Når vi endda taler om en velsmagende kaffe, så er det et fund.
Den maritime oplevelse, forplanter sig til sproget og navne på diverse små special retter ombord. Der var blandt andet også et udbud af vegetar retter, da jeg var på besøg.

Charmerende koloni af husbåde.

Tømmergraven, er et unikt og charmerende område. Du kan spadsere langs vandet, krydse den hvide bro og gå langs bryggen til Christianshavn. Du kan gå på shopping i Copenhagen Mall, herfra kan du tage en Kanalbåd til operaen eller cykle langs vandet. Der er stadig uudnyttede muligheder for byggeri mod nord vest, og det kan virke lidt tomt den vej. Intet af dette ændre dog på, at Kahyt og kaffe er et besøg værd.

Åbningstider hos Kahyt og kaffe:​

Onsdag fra 13.00 til 18.00
Torsdag fra 13.00 til 18.00
Fredag fra 13.00 til 18.00
Lørdag fra 12.00 til 17.00
Søndag fra 12.00 til 17.00

​Mandag & tirsdag – er båden lukket.

Adresse: Skibbroen 2, 2450 Kbh. SV.

Et overflødighedshorn af gode oplevelser.

København har ud over Kaffe & Kahyt, flere andre alternativer til mad og kaffe på vandet i København.
Kayak bar ved Børskaj 12 – Kbh. K, eller Restaurant Vandvid, som er et Restaurantskibet i Sydhavnen.

Green Island of Copenhagen.

På modsatte side af vandet, end Marriott Copenhagen, kan du besøge den ca. 300kvm store flydende Ø. Green Island of Copenhagen ligger ud for kalvebod brygge. Den kunstige Ø kan være vært, for op til 130 gæster. Green Island of Copenhagen holder åbent sommeren 2018, 2019 og 2020. Midt September fjernes landgangene med kran og blokvogn, mens Øen deles i 2 stykker og sejles væk. Til gengæld kan holder man åbent, hver dag, i hele sommer perioden.

Green Island of copenhagen

Øen hedder Green Island of Copenhagen og er tegnet af, Arkitekt Julie Hallas Hartvig. Den tager med sit skrånende tag, sit stikord fra de omkring liggende bygninger, med samme snit. Det er iværksætter Rasmus Heinesen & Co. der står for projektet, der har været 4.5 år undervejs.
Der har skulle gives en del dispensationer, for at få Øen lagt til kaj.
Men det har været ventetiden og besværet værd.

Nu kan du sidde, med en god kop kaffe, helt ud til vandet i Københavns havn. Den perfekte sommer vi netop har haft, har også været god for Green Island. Du har dårligt kunne finde et tomt sæde, at placerer rumpetten på. Men er du en af de heldige, eller tålmodige, har det været en af de mest unikke oplevelser i København i år.
Øen bevæger sig ganske let, når en båd sejler fordi. Hvidvinen og pizzaen er økologisk, og der er endda veganske alternativer på menukortet. Stenovnen og resten af Øen, drives af solceller på taget. Der at plantet Figentræer og andet grønt i trækasser. Alt i alt, en pragtfuld stemning og oplevelse.

Nåede du ikke forbi i år, kan du glæde dig til Maj 2019, hvor de to Øer atter sejles til Kalvebod brygge.

Restaurant Vandvid.

Ved siden af kontroltårnet påFrederiksholmsløbs-broen, ligger endnu en flydende oplevelse. Den nybyggede Restaurant Vandvid, lagde til kaj i 2018. Den er med sommerens hjælp, blevet et tilløbsstykke af de helt store.
Det eneste man skal bruge, for at skabe sådan en succes, er en gammel betonpram og en masse hårdt arbejde.
Så skal man vel også lige have lidt penge at starte for, en god ide og erfaring med god mad og stemning.

Restaurant Vandvid

Restaurant Vandvid, er en rummelig husbåds restaurant, med plads til 70 spisende gæster.
Ud over at fungerer, som en normal restaurant, afholder Vandvid også mindre live koncerter med gratis entré.
De har både en weekend Brunch, samt en frokost og aften menu alle ugens dage. Du kan bestille en 6 retters menu til 440,- kroner, kræver dog minimum 2. personer. Priserne er overkommelige, f.eks. starter prisen på et gals Vin ved 70,-kroner.

Restaurant Vandvid holder åben Tirsdag til Søndag, fra 12 til 22 i hverdagene og fra kl. 11 i weekenden. Køkkenet lukker ca. kl 21.

Restaurant Vandvid indenfor

Kayak Bar.

Kayak bar under Knippels Bro, har med sin unikke placering og rustikke udstråling en helt speciel charme.
Velbesøgt og med god grund. Det bliver ikke mere perfekt, med udsigt til københavns kanaler, Børsen, Nationalbanken og Christiansborg. Kan du sidde midt i byen, ved vandet og få hele den kulturelle oplevelse, til små penge.

I højsæsonen er det ikke muligt at bestille bord, men oftest til at finde en enkelt plads eller tre. Mange gæster bruger det som et pitstop, på deres tur rundt i byen. Ikke mindst er det velbesøgt af folk der skal på kajaktur rundt i Københavns kanaler med Kayak Republic. Kayak Republic tilbyder kurser, guidede turer og udlejning af kajakker.
Kayak bar er derfor det perfekte start og slut sted, hvis du skal en tur på vandet. Stemningen er afslappet og kanalens rolige vand, står i stærk kontrast til trafikken på Knippels Bro.
En kop filterkaffe af rimelig kvalitet koster 25,-, hvilket set med Københavner priser er rimeligt.

Denne unikke cafe, afholder i hav af arrangementer. Du kan være heldig at opleve alt fra udstillinger til live musik og altid med gratis entré. Er du kajak interesseret, er dette det perfekte sted, til at møde ligesindede. Du kan endda sejle hertil i egen kajak, fortøjre, drikke og spise for så, at padle videre.

Kayak Bar

Kayak bar åbningstider:
Søndag til Torsdag fra kl. 11 til 24, Fredag og Lørdag fra 11 til 02.
Køkkenet åbner k. 12
Der er ikke mulighed for reservation af bord i højsæsonen.

Har du læst vores artikel om overspringshandlinger til kaffen?